For at dokumentere, at en besætning er fri for salmonella, tager æg- og fjerkræproducenter regelmæssigt såkaldte sokkeprøver. De særlige prøvesokker trækkes uden på fodtøjet, hvorefter man går rundt blandt dyrene. Sokkerne opsamler materiale fra omgivelserne, som kan afsløre, om der er salmonella til stede.

Når prøven ankommer til Eurofins Steins Laboratorium A/S, analyseres den i vores mikrobiologiske laboratorium som en del af den nationale salmonellaovervågning. Her arbejder vi hver dag for at levere præcise resultater, hurtig svartid og kvalificeret rådgivning til danske producenter.

Sådan ser rejsen ud:

1. Sokkerne klargøres
Særlige prøvesokker pakkes og klargøres, inden de sendes til producenten.

2. Turen gennem hønsehuset
Sokkerne trækkes uden på støvlerne, og producenten går rundt i besætningen for at indsamle materiale til analysen.

3. Prøven sendes til laboratoriet
Sokkerne pakkes og sendes til Eurofins Steins Laboratorium A/S sammen med de nødvendige oplysninger om besætningen.

4. Analyse for salmonella
Vores mikrobiologiske afdeling undersøger prøven for salmonella.

5. Resultatet leveres
Producenten modtager et prøvesvar, som dokumenterer besætningens status.

Fakta

  • Danmark har et af verdens mest omfattende programmer for overvågning af salmonella i fjerkræ.
  • Eurofins Steins Laboratorium A/S er officielt udpeget laboratorium og analyserer hvert år et stort antal salmonellaprøver fra danske fjerkræproducenter

Kontakt

Kundeservice

+45 7660 4444

steins@ftn.eurofins.com

Salg

+45 7022 4286