Skræddersyede analyser til komplekse behov

Eurofins Product Testing tilbyder en særlig ydelse gennem vores udviklingsafdeling, hvor vi udvikler kundespecifikke analysemetoder til opgaver, der ligger uden for standardanalyser.

Vores team af erfarne udviklingskemikere leverer skræddersyede løsninger til analyser, der typisk relaterer sig til:

  • Arbejdssikkerhed
  • Produktionsforhold
  • Produktsikkerhed
  • Produktudvikling
  • Andre specialiserede tekniske problemstillinger

Analyserne udvikles altid i et format, der er tilpasset kundens konkrete behov.

Tæt samarbejde og specialiseret ekspertise

En væsentlig fordel ved vores udviklingssetup er, at du som kunde får direkte adgang til metodespecialister, der arbejder tæt sammen med din organisation. Gennem en løbende og tæt dialog kan vi bringe specialkompetencer i spil, som måske ikke findes internt hos jer, og som er afgørende for løsningen af specifikke tekniske opgaver.

GC‑MS‑screening af ukendte komponenter

Som en del af vores kundespecifikke udvikling tilbyder vi blandt andet GC‑MS‑screening til identifikation af ukendte forbindelser i prøver. En GC‑MS‑screening kan anvendes i en række forskellige scenarier, herunder:

  • Analyse af en ukendt prøve med henblik på at identificere indholdet
  • Målrettet søgning efter specifikke forbindelser, der mistænkes at være til stede
  • Sammenligning af prøver, fx:
    • Forskellige batch af samme produkt
    • Sammenligning med en referenceprøve eller formodet kontaminering
  • Identifikation af urenheder i et ellers rent kemikalie

Analysetype og metode

Identifikationen er primært målrettet:

  • VOC (Volatile Organic Compounds)
  • SVOC (Semi‑Volatile Organic Compounds)

Vi anvender en omfattende database med ca. 250.000 forbindelser, som danner grundlag for identifikationen.

Prøven ekstraheres eller opløses i et egnet organisk opløsningsmiddel, der indeholder en intern standard. Opløsningen analyseres ved GC‑MS, hvor:

  • Forbindelserne separeres
  • De detekteres og fragmenteres
  • Fragmenterne sammenlignes med referencefragmenter i databasen for identifikation

Ved anvendelse af den interne standard foretages en semikvantitativ vurdering af indholdet af de identificerede forbindelser. Rapporteringen inkluderer:

  • Semikvantitative resultater
  • En identifikationskategori, som angiver sikkerheden af identifikationen for hver komponent
     

Kontakt os

Du er altid velkommen til at kontakte vores Customer Support, hvis du ønsker en vurdering af, om din opgave kræver en kundespecifik udviklingsanalyse, eller om den kan dækkes af en eksisterende analyse i vores omfattende analyseportefølje.