Dette dekret er obligatorisk for gulvprodukter såsom: gulvbelægninger, afretningsmaterialer til gulve, gulvlim, gulvcoatings, harpiksbaserede gulvkomponenter og -systemer samt gulvtape, der sælges på det belgiske marked. Dekretet angiver udtrykkeligt, at det er forbudt at markedsføre eller gøre produkter tilgængelige, hvis de ikke opfylder kravene.

Det belgiske dekret indeholder krav til VOC- og CMR‑emissioner. Grænseværdierne gælder for VOC- og SVOC‑emission, R‑værdien samt emissioner af acetaldehyd, toluen og formaldehyd samt emission af CMR‑stoffer (kræftfremkaldende, mutagene og reproduktionstoksiske) i kategorierne 1A og 1B.

Den belgiske VOC‑forordning er baseret på den europæiske forordning om byggevarer (EU) nr. 305/2011. Virksomheder, der bringer berørte byggevarer på det belgiske marked, skal kunne dokumentere, at deres produkter overholder kravene i dekretet efter en 28-dages VOC‑emissionstest i et ventileret kammer i overensstemmelse med EN 16516 / ISO 16000. Det laboratorium, der udfører målingerne, skal være akkrediteret i henhold til ISO 17025.

Følgende emissionsgrænseværdier gælder:

Dekretet fra Belgien er meget tydeligt i sin beskrivelse af kravene til FPC (Factory Production Control): det beskriver, hvad der skal gøres for at dokumentere, at et produkt er i overensstemmelse med kravene

Den franske VOC‑mærkning er obligatorisk for bygge- og dekorationsprodukter, der sælges på det franske marked, såsom gulvbelægninger, træpaneler, afretningsmaterialer til gulve og vægge, vægbeklædning, isolering, akustiske loftpaneler, gipsplader, klæbemidler, fugemasser, maling, gulvcoatings, harpiksbaserede gulvprodukter og -systemer, tape og tekniske tekstiler.

Produkter skal mærkes med et officielt label, som angiver deres emissionsklasse (A+, A, B eller C). Klassen bestemmes ud fra en 28-dages VOC‑emissionstest i et ventileret kammer i henhold til ISO 16000.

Producenten kan selvdeklarere emissionsklassen baseret på emissionstests udført efter ISO 16000 i kombination med det europæiske referencerum (European Reference Room) i henhold til EN 16516. En emissionstest er ikke nødvendigvis påkrævet, hvis anden dokumentation gør det muligt at tildele produktet en emissionsklasse.

Klassificeringen er baseret på følgende emissionsgrænseværdier:

Afgørende for klassificeringen er altid den dårligst mulige emissionsværdi blandt de angivne parametre.
For eksempel: hvis alle komponenter i et testet produkt – undtagen én – opfylder kravene til klasse A+, men den ene komponent har en emissionsværdi, der hører til klasse B, kan produktet ikke klassificeres højere end B.

Den tyske ABG‑forordning er obligatorisk for bygninger, der anvender visse byggeprodukter installeret indendørs, såsom gulvbelægninger, underlag til gulve, gulvlim, gulvcoatings, reaktive brandbeskyttelsescoatings, isolering baseret på fenolskum og UF‑skum, plastbaserede væg- og loftbeklædninger, HPL‑ og OSB‑plader samt spånplader.

ABG‑forordningen indeholder krav til VOC‑emissioner med grænseværdier for den samlede VOC‑emission efter 3 og 28 dage, inklusive vurdering af kræftfremkaldende VOC’er samt en liste over enkeltstoffer med LCI‑værdi (”Lowest Concentration of Interest”). Visse produkter skal desuden dokumentere overholdelse af ammoniak- og nitrosamin‑emissioner samt indhold af PAH’er (polycykliske aromatiske kulbrinter) og nitrosaminer.

Kravene til produktemissionstests svarer til det tyske AgBB‑skema med VOC‑test efter 3 og 28 dage baseret på EN 16516‑testmetoden. Følgende grænseværdier skal overholdes:

Afvigelse fra EN 16516 - definition af TVOC_spez i ABG-forordningen

Som en afvigelse fra EN 16516 definerer ABG‑forordningen en såkaldt TVOC_spez, som er summen af alle forbindelser med LCI‑værdier (inklusive SVOC, men ikke VVOC), kvantificeret med egen responsfaktor, samt VOC uden LCI‑værdi, inklusive ikke‑identificerede forbindelser, som kvantificeres som toluenækvivalenter.
SVOC med LCI‑værdi indgår ikke i beregningen af TSVOC.

LCI‑værdierne er defineret i det tyske AgBB‑skema fra 2024, som opdateres regelmæssigt (typisk hvert andet år). LCI‑værdierne er i høj grad harmoniseret med de europæiske LCI‑værdier.

Produkter med obligatorisk CE‑mærke, der er omfattet af denne forordning (fx gulvbelægninger, plastbaserede vægbeklædninger, isolering baseret på fenolskum og UF‑skum, HPL‑ og OSB‑plader samt spånplader), skal have officielle verifikationsdokumenter (Gutachten) udarbejdet af et Technical Assessment Body.

For tekstile gulvbelægninger kan meddelte laboratorier anvendes – fx et Eurofins‑laboratorium.

Produkter med identiske eller lignende recepter og konstruktioner kan grupperes i homogene produktgrupper.
Worst‑case‑produktet i hver gruppe udvælges og testes.

Overholdelse af kravene skal verificeres gennem en årlig overvågningsprocedure, som inkluderer:

• test af worst‑case produktet
• inspektion af produktionsfaciliteter
• gennemgang af Factory Production Control (FPC)

Vi kan tilbyde både testning, inspektion og udarbejdelse af officielle verifikationsdokumenter.

Produkter uden CE‑mærkning

Produkter uden CE‑mærke, der er omfattet af denne forordning (fx gulvlim, underlag til gulve og gulvcoatings), skal have en teknisk godkendelse udstedt af det tyske DIBt.

Denne tekniske godkendelse (Ü‑mærke) fungerer som bevis for overholdelse af ABG‑kravene.

• Ü‑mærket indebærer indledende test og en DIBt‑godkendelse
• Ü‑mærket er gyldigt i fem år uden løbende testkrav eller overvågning af produktionsfaciliteter

Den italienske CAM Edilizia blev offentliggjort i G.U. Serie Generale nr. 259 i 2017, med en opdatering fra juni 2022, og er også kendt som Green Public Procurement (GPP). Krav til VOC‑emissioner findes i kapitel 2.3.5.5.

Denne forordning er obligatorisk for produkter, der anvendes i italienske offentlige bygninger, eller i private bygninger der modtager statslig støtte. Godkendelse af produkterne er en del af udbuds‑ eller tilskudsproceduren. Konkret omfatter forordningen bygge‑, dekorations‑ og indretningsprodukter såsom: maling og coatings, tekstile gulv- og vægbeklædninger, laminatgulve, trægulve, andre gulvtyper (dog ikke keramiske fliser), klæbemidler og fugemasser samt vægpaneler (fx gipsplader). Der findes ingen officiel mærkningsordning til de testede byggeprodukter.

I henhold til kravene i CAM kapitel 2.3.5.5 skal producenter kunne dokumentere, at deres produkter overholder kravene i forordningen efter en 28-dages VOC‑emissionstest i et ventileret kammer udført efter EN 16516 / ISO 16000. Det laboratorium, der gennemfører målingen, skal være akkrediteret i henhold til ISO 17025. CAM‑forordningen nævner officielt Eurofins Indoor Air Comfort Gold som en gyldig vej til compliance.

Følgende emissionsgrænseværdier gælder:

Indtil videre indeholder Byggevareforordningen (EU) nr. 305/2011 ikke krav om VOC‑emissionstest, men kun krav til frigivelse af formaldehyd bestemt efter EN 717‑1 og klassificering i formaldehydklasse E1 eller E2.

Målet er dog, at VOC‑emissioner skal inkluderes i forordningen, så de bliver en del af CE‑mærket og ydelseserklæringen (Declaration of Performance) for byggevarer. De første skridt er allerede taget. I 2017 blev den horisontale testmetode EN 16516 offentliggjort, som fastlægger testsituationer og analytiske metoder. EU’s LCI‑arbejdsgruppe er i gang med at definere LCI‑værdier (Lowest Concentration of Interest) for en liste over VOC’er, der skal anvendes til at vurdere enkeltsubstanser.

Næste skridt, som diskuteres intensivt, er at etablere et klassificeringssystem for VOC, CMR‑stoffer, LCI‑overensstemmelse og formaldehyd, som kan bruges til at klassificere byggevarer i deres Declaration of Performance. Der er fremsat flere forslag, men der er endnu ikke opnået konsensus.

Det endelige trin vil være, at produktstandarder tilføjer VOC‑testning til deres krav, hvorefter producenter kan deklarere emissionsegenskaber som en del af CE‑mærket.

Vi er et Notified Body til test af formaldehydemissioner efter EN 717‑1, hvilket allerede er et krav for visse gulvbelægninger og nedhængte lofter. Og vi er Notified Body for den harmoniserede standard EN 16516.

EMICODE®‑mærket certificerer produkter til gulvinstallation, klæbemidler og andre byggematerialer såsom fugemasser, samlingsprodukter, vægpaneler samt lakker, overfladebehandlinger og olier til parket, mineraliske gulve og elastiske gulvbelægninger.

Mærket administreres af den tyske forening GEV (Gemeinschaft Emissionskontrollierte Verlegewerkstoffe), som frit kan oversættes til Foreningen for emissionskontrollerede installationsprodukter. Producenter, der anvender EMICODE®‑mærket, er medlemmer af GEV og har mulighed for at deltage i det tekniske rådgivende udvalg, som fastlægger EMICODE®‑testmetoden og klassifikationskriterierne.

Der stilles krav til VOC‑ og SVOC‑emissioner samt yderligere krav vedrørende brug af opløsningsmidler, oximer og produktets toksikologiske egenskaber, herunder klassificering af anvendte stoffer i henhold til CMR og SVHC.

Producenten er ansvarlig for at gruppere sine produkter og udvælge det repræsentative worst case‑produkt i hver produktgruppe. Dette produkt skal testes efter GEV‑testmetoden på et godkendt laboratorium.

På baggrund af VOC‑emissionstest over 28 dage i et ventileret kammer kan produktet klassificeres i følgende klasser:

• EC2
• EC1
• EC1Plus

Klassifikationen er baseret på følgende emissionsgrænseværdier:

Klassifikation og kvalitetssikring i EMICODE®

Afgørende for klassificeringen er altid den dårligst mulige emissionsværdi blandt de listede parametre.
For eksempel: hvis alle komponenter af et testet produkt – bortset fra én – opfylder kravene til EC1Plus, men én bestemt parameter har en emissionsværdi, der kun lever op til EC1, bliver produktet klassificeret som EC1.

Med testrapporten kan producenten ansøge om EMICODE®‑certifikatet direkte hos GEV‑foreningen. Producenter skal være medlem af GEV for at måtte anvende EMICODE®‑mærket. Certifikaterne er gyldige i 5 år.

GEV har en række kvalitetssikringsmekanismer for EMICODE®‑mærket, herunder:

• samarbejde med en ekspertgruppe af laboratorier for løbende forbedring af GEV‑testmetoden
• organisering af round‑robin‑tests mellem laboratorier
• årlige stikprøvetests af certificerede produkter for at kontrollere overholdelse af den deklarerede EMICODE®‑klasse

EMICODE®‑mærket har bred international accept, særligt inden for certificeringssystemer for bæredygtigt byggeri såsom LEED, BREEAM og DGNB.

M1‑mærket fra Finland certificerer lavemissionsprodukter såsom byggematerialer og dekorationsmaterialer, inventar (fx køkkenskabe, bordplader, døre) samt møbler som borde, stole, kontorstole, hylder og skuffer.

Mærket udstedes af The Finnish Building Information Foundation RTS (Rakennustietosäätiö RTS sr), som er Finlands førende informationsservice for bygge‑ og konstruktionssektoren. Fondens mission er at fremme gode arkitekt‑ og ingeniørpraksisser inden for byggeri. RTS er en privat institution med repræsentanter fra 54 finske organisationer relateret til byggebranchen.

M1‑mærket indeholder krav til emissioner af VOC, formaldehyd og ammoniak i henhold til EN 16516, samt krav til lugtprøvning i henhold til ISO 16000‑28 (accepttest).

Nedenstående tabel viser de individuelle grænseværdier.

Certificeringsproces for M1‑mærket

Første trin i M1‑certificeringen er at beslutte, om der skal certificeres et enkelt produkt eller en produktgruppe.
Produkter med meget lignende fysiske og kemiske egenskaber samt anvendelse kan betragtes som en produktgruppe. Klassificering af produkter som en gruppe skal dog forud godkendes af RTS’ tekniske arbejdsgruppe. RTS tager producentens forslag i betragtning, når produktgrupperne fastlægges.

Repræsentative worst case‑produkter udvælges derefter og testes på et godkendt laboratorium, inden ansøgningen indsendes.

Når testresultaterne fra laboratoriet foreligger, kan producenten ansøge om M1‑klassificering og modtager derefter M1‑certifikatet. Certifikatet og retten til at anvende M1‑mærket er gyldigt i tre år.

Hvis produktets sammensætning og produktionsmetode ikke er ændret, kan klassificeringen forlænges i yderligere tre år via en fornyelsesansøgning uden ny testning.

Efter 6 år (3 + 3) skal produktet testes igen, og der skal indsendes en fornyet ansøgning, før certificeringen kan fortsætte.

Blue Angel (Blauer Engel) er en tysk certificeringsordning for produkter og tjenester med særligt miljøvenlige egenskaber. Mærket udstedes af det tyske Forbundsministerium for Miljø, Naturbeskyttelse og Nuklear Sikkerhed, mens administrationen varetages af instituttet RAL.
Kravspecifikationerne fastlægges af en jury bestående af repræsentanter fra miljømyndigheder, forbrugerorganisationer, industri, detailhandel, universiteter, medier og statslige institutioner.

Blue Angel definerer kriterier for mere end 100 forskellige produkttyper, som dækker et bredt udvalg af forbrugsvarer, forbrugsmaterialer, byggeprodukter og dekorationsprodukter. Blandt disse er der produktgrupper, der skal overholde krav til VOC‑indhold eller emissioner, fx:

• maling og lakker
• spartel- og fyldemasser
• træpaneler
• klæbemidler og andre installationsprodukter
• fugemasser
• gulvbelægninger
• isoleringsmaterialer
• madrasser
• polstrede møbler

Kriterierne er baseret på miljø- og sundhedsmæssige hensyn i relation til produktion, anvendelse og indhold af skadelige stoffer (både for sundhed og miljø). For mange produkttyper indgår specifikke krav til VOC- og SVOC‑emissioner. Kravene varierer afhængigt af produktkategori.

Blue Angel har unikke specifikationer for hver produkttype - hver med sit eget nummer. Specifikationerne indeholder krav, som er særligt relevante for produktgruppen, herunder lovgivningsmæssige bestemmelser og begrænsninger af visse kemiske stoffer og råmaterialer.
I mange tilfælde kan producenten blot deklarere, at disse stoffer ikke anvendes. I andre tilfælde kræves testresultater fra uafhængige laboratorier.

Hvis VOC‑emissionstest er obligatorisk for en produktkategori, kræves som regel en test efter 3 og 28 dage i et klimakammer efter EN 16516, med evaluering efter principperne i AgBB‑skemaet.
Belastningsfaktorer (loading factors) og grænseværdier som fx TVOC varierer afhængigt af produktgruppen.
Blue Angel accepterer kun testrapporter fra godkendte laboratorier.

Producenter kan ansøge om Blue Angel‑mærket direkte hos RAL‑instituttet, ved at indsende testrapporter fra godkendte laboratorier samt de nødvendige overensstemmelseserklæringer.
Skabeloner til disse erklæringer findes på Blue Angels hjemmeside sammen med:

• de relevante specifikationer
• oversigt over godkendte testlaboratorier

Certifikater og retten til at anvende mærket reguleres af en certificeringskontrakt.
Kontraktens gyldighed udløber på en fast dato, som er defineret i den produktspecifikke Blue Angel‑specifikation.
Kontrakten kan fornys, medmindre den opsiges - hvilket typisk sker, når specifikationerne ændres.

Dansk indeklima mærkning (DICL) er en mærkningsordning, der dokumenterer emissionen af kemiske stoffer fra byggematerialer, møbler og inventar til indeklimaet. Ordningen blev etableret af den danske boligminister og drives løbende af Teknologisk Institut (DTI).

DICL stiller krav til:

• VOC‑, SVOC‑ og CMR‑emissioner
• LCI‑værdier, alt testet i henhold til EN 16516
• Lugttest i henhold til ISO 16000‑28 (accepttest)

Certificeringsproces og krav i DICL

Lugttesten udføres ikke nødvendigvis efter 28 dage, men hver tiende dag i testperioden, indtil et niveau med en acceptgrad på > 0,1 er opnået. Resultatet (i antal dage) kaldes den Indeklima‑relevante Tidsværdi (Indoor Relevant Time Value).
Den maksimale tidsværdi afhænger af produktkategori og kan være op 30-160.

For visse produkttyper er emission af partikler også begrænset.

Første trin i certificeringen er at beslutte, om der skal certificeres et enkelt produkt eller en produktgruppe.
Produkter med meget lignende fysiske og kemiske egenskaber samt anvendelse kan klassificeres som en produktgruppe.
Repræsentative worst case‑produkter udvælges derefter til testning på et godkendt laboratorium, inden ansøgningen behandles.

Når testresultaterne foreligger, kan producenten ansøge om DICL‑klassificering og modtager herefter licens til mærkning.
Mærkningslicensen skal fornyes hvert år, og emissionstesten skal gentages efter 5 år.