Støjmåling og beregning af ekstern støj fra virksomheder er oftest et krav i for eksempel en miljøgodkendelse. Krav der også omfatter dokumentation udført som en såkaldt “Miljømåling - ekstern støj”. Dokumentationen med målinger er hermed det der kaldes en støjkortlægning, og dokumentationen er således også gennemført akkrediteret.

Når vi kommer hos jer, måler vi tæt på alle kilder. Vi vil i alle situationer bestræbe os på ikke at begrænse virksomhedens aktiviteter, mens vi måler.

Vi hjælper jer med at forstå det I ønsker. Hvorfor måler vi for eksempel ikke hos naboerne? Støj bliver hurtigt lidt nørdet, men vi er meget dygtige til at gøre det forståeligt. Vi indfører jer i begreber og viser jer, hvad det betyder i forhold til jeres miljøgodkendelse eller påbud. Ved rapporteringen vil der også være forklaringer af begreberne - for eksempel vil grænseværdierne for støj blive forklaret. Det er altså vigtigt for os, at I får en grundig forklaring på rapporten samt i eventuelle notater.

Vi bliver løbende kontrollereret af kvalitetsorganet DANAK samt ved interne audits. Her kontrolleres både det tekniske samt forståeligheden af rapporteringen.

Vi måler alle støjmæssigt betydende kilder - set i forhold til omgivelserne. Støjsvage kilder bidrager ikke altid betydende i omgivelserne.

Støjkortlægningen omfatter alle betydende støjkilder. Ud over de stationære kilder der alle indgår i selve produktionen, kan der også være for eksempel transport med lastbiler og/eller gummihjulslæssere.

I jeres miljøgodkendelse eller påbud fremgår vilkårene for støj. Det er dem resultaterne sammenlignes med til sidst.

Generelt måles der kun hos virksomheden, ikke hos naboerne. Målingerne anvendes til at beregne støjen i omgivelserne, altså hos naboerne.

Beregningerne udføres i overensstemmelse med Miljøstyrelsens vejledninger om ekstern støj fra virksomheder.

Lidt om støjmodellen til beregningerne

Støjkortlægninger omfatter alle betydende støjkilder. Det starter med målinger og opbygning af en støjmodel i 3D. Med beregningerne i denne model kan resultaterne vurderes op mod gældende støjgrænser (vilkår), eller Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser.

I beregninger indgår oplysninger der blandt andet omfatter:

  • De topografiske forhold ved virksomheden og i omgivelserne.
  • Forhold omkring absorption og andet.
  • Kildestyrker.
  • Driften af disse kilder.

Der opbygges en støjmodel hvorefter støjen beregnes i alle relevante punkter. Denne model kan derefter genanvendes.

Yderligere kan vi også illustrere støjbilledet ved hjælp af støjniveauer med iso-dB-kurver. Det giver et godt overblik og en god forståelse for hvordan “støjbilledet” er i omgivelserne.

Støjdæmpning

Vi hjælper også med rådgivning om støjdæmpning, eller hvis der ønskes at holde styr på den støj, der kommer fra virksomheden, uden der er krav om det via vilkår.

Kontaktperson

per-andersen-stoej

Per Andersen
Seniorrådgiver
22 74 65 16
Kontakt mig via formularen herunder

Her kan du skrive både hvilken type materiale, du skal have analyseret samt hvad du skal have analyseret det for

By submitting this form, you acknowledge that the Eurofins Laboratory Network entities will process your personal data to handle and respond your request. To learn more about our processing of our personal data and your rights, please read our Privacy Notice.-Link