Sikker og kontinuerlig overholdelse af driftskrav er afgørende for affaldsforbrændingsanlæg og biomasseanlæg, ikke mindst når det gælder temperaturkontrol i forbrændingskammeret. Hos Eurofins tilbyder vi specialiseret måling og dokumentation af EBK-temperaturer (Einbrennkammer / forbrændingskammer) i overensstemmelse med §5 i 17. BImSchV – den tyske bekendtgørelse om forbrænding og samforbrænding af affald.

Hvad siger 17. BImSchV om temperaturkontrol?

Ifølge 17. BImSchV skal forbrændingstemperaturen i den sekundære forbrændingszone – typisk efter tilførsel af sekundærluft – holdes over:

  • 850 °C i minimum 2 sekunder for de fleste affaldstyper
  • 1.100 °C, hvis affaldet har højt indhold af halogenerede organiske forbindelser (over 1 % Cl, F, Br mv.)

Dette krav skal dokumenteres kontinuerligt for at sikre, at bla organiske forureninger som dioxiner og furaner destrueres effektivt og ikke emitteres til omgivelserne.

Hvorfor er korrekt temperaturmåling vigtig?

Overholdelse af temperaturkrav er ikke kun et spørgsmål om miljøbeskyttelse – det er også en central del af anlæggets myndighedsgodkendelse og driftstilladelse. Mangelfuld måling eller dokumentation kan føre til:

  • Driftsforbud eller begrænsninger
  • Påbud om opgradering af måleudstyr
  • Øgede myndighedskrav

Desuden er temperaturprofilen et vigtigt procesparameter til styring af brændselsblanding, lufttilførsel og røggasrensning.

Hvordan laves måling og kontrol?

Vi tilbyder måling og validering af EBK‑temperaturer som en samlet proces, hvor der indgår præcis placering og kalibrering af temperaturfølere (termopar) i forbrændingszonen. Målingen omfatter samtidig verifikation af opholdstid og temperaturprofil i relation til røggasstrøm og tilført sekundærluft. De målte temperaturdata sammenholdes med anlæggets egne driftssignaler og logning, og resultatet dokumenteres i overensstemmelse med § 5, stk. 1–3 samt relevante EN‑standarder, herunder eksempelvis EN 13284‑1 og EN 14181 ved integreret kontrol.

 

Det tilbyder vi

Hos Eurofins Miljø Luft leverer vi en komplet løsning til EBK‑temperaturmåling, der dækker både feltarbejde og dataindsamling med udstyr, som er kalibreret i henhold til ISO‑krav og DAkkS/ILAC‑standarder. Efterfølgende foretager vi analyse og vurdering af driftsdata med fokus på dokumentation af overholdelse af gældende temperaturkrav, og resultatet samles i en teknisk rapport, der kan anvendes af både miljømyndigheder og driftsledelse. Vi har erfaring med alle typer forbrændingsanlæg, herunder kommunale affaldsforbrændingsanlæg, biobrændselskedler og industrielle termiske processer.

Skal din virksomhed dokumentere overholdelse af temperaturkrav i henhold til 17. BImSchV – enten som del af jeres miljøgodkendelse, driftsoptimering eller ved indkøring af nyt anlæg – så kontakt os. Vi tilbyder både engangsmålinger og løbende kontrol, og vi rådgiver jer gerne om bedste praksis og tekniske løsninger.

Kontaktpersoner

joern

Jørn Rokkjær
Seniorrådgiver
27 10 54 80
miljoluft@etn.eurofins.com

linda

Linda Brøndum
Seniorrådgiver
27 10 54 11
miljoluft@etn.eurofins.com 

peter-soeller

Peter Søller
Kunderådgiver
27 10 54 12
miljoluft@etn.eurofins.com 

martin-bech

Martin Bech
Kunderådgiver
26 86 41 73
miljoluft@etn.eurofins.com 

jannik

Jannik Pedersen
Kunderådgiver
26 86 41 72
miljoluft@etn.eurofins.com