Radon er en radioaktiv luftart, som hverken kan lugtes, ses eller smages. Radon bliver dannet ved henfald af grundstoffet radium (Ra 226). Radium findes overalt i jorden, hvorfra den kan trænge ind i indeklimaet. Derfor vil de højeste koncentrationer af radon kunne findes i kældre- og stueetager, særligt hvis der er utætheder eller fejl i fundamentet. Radon har en halveringstid på 3,8 døgn, og det er primært radon-222, som findes i indeklimaet.

Radondøtre

Når radon henfalder dannes radioaktive isotoper af tungmetaller. Disse kaldes for radondøtre. Når radon henfalder, udsendes alfrastråling som kan beskadige levende celler, hvilket øger risikoen for kræft.

Hvorfor er radon et problem

Ifølge Sundhedsstyrelsen er radon medvirkende til at 300 mennesker i Danmark hvert år får lungekræft. Det svarer til ca. 9 % af alle lungekræfttilfælde.

Som nævnt tidligere bliver der udsendt alfastråling ved henfald af radon. Alfrastråling stoppes let i luft og trænger ikke igennem hudens ydre beskyttelseslag, der hovedsageligt består af døde celler.

Hvordan kommer radon ned i lungerne?

Radondøtre bliver ført ned i lungerne, når man trækker vejret. Luften kommer ind gennem mund og næse, går ned gennem luftrøret og deler sig ud til højre og venstre lunge. Problemet med radon er, at den binder sig til de små partikler (f.eks. støv), som aflejres forskellige steder i vores lunger. Når disse partikler aflejres, afgiver de stråling til lungerne. Jo længere de kommer ud i lungevævet, des længere varer det før de kommer ud af lungerne igen. I de aller yderste dele af lungerne kan det vare flere år før radon er væk igen. Det er dette, som giver skader på væv, og dermed risiko for at få kræft.

Lungekræft skyldes både radon og rygning. Hvis man bliver udsat for begge dele øges risikoen for lungekræft. Jo flere år og højere niveauer af radon man har været udsat for, des større er ens risiko for at udvikle kræft.

Risiko for lungekræft

Der er ikke en minimumsgrænse for, hvornår radon ikke er farligt. Selv små doser kan have en skadelig effekt. Det er værd at bemærke, at radon udgør ca. 50 % af den samlede mængde af stråling, som vi udsættes for. Den næststørste kilde er stråling fra medicinsk udstyr, stråling fra jorden, kosmisk stråling og fødevarer. Dette er kilde, som vi ikke kan gøre noget ved. Radonstråling kan man dog reducere. Ved at radonsikre ens hjem, kan man i høj grad mindske eksponeringen for radon.