Bestil afhentning af dine prøver, som skal analyseres hos os
Bestil emballage til dine miljøprøver, som skal analyseres hos os
Med eurotjek kan du hurtigt og nemt verificere resultatet i din analyserapport
Her finder du vores kontaktoplysninger
I ”Nørderiet” kan du dykke fagligt ned i udvalgte emner. Det er for dig, som er teknisk og naturvidenskabeligt interesseret.
Her kan du finde vigtig viden om blandt din analyserapport, udvalgte analysemetoder samt emballering af prøver
Vis på et andet sted/sprog
USA
Find ud af, om der er PCB i indeklimaet – og hvad vores målinger kan fortælle dig
Polyklorerede biphenyler (PCB) er en gruppe kemiske forbindelser, der tidligere blev anvendt i bygningsmaterialer og industrielle processer, blandt andet på grund af deres brandhæmmende og blødgørende egenskaber. Selvom brugen af PCB blev forbudt i 1970’erne, kan PCB stadig forekomme i luft, især i bygninger, hvor PCB-holdige materialer er til stede. PCB er klassificeret som kræftfremkaldende og kan have alvorlige sundhedsmæssige konsekvenser, herunder hormonforstyrrelser og nedsat immunfunktion.
PCB kan udgøre en sundhedsrisiko, når det afdamper fra ældre bygninger, især ved renovering eller nedrivning. I 2013 blev det estimeret, at der stadig findes store mængder PCB-holdigt materiale i bygninger rundt omkring i Danmark, hvilket gør måling af PCB i luft særligt relevant ved arbejde med ældre bygninger.
PCB kan findes i luften, hvor der er PCB-holdige materialer som elastiske fuger, maling, termoruder, lim og bygningselementer, som tidligere har indeholdt PCB. Når disse materialer bliver beskadiget, opvarmes eller nedbrydes, kan PCB frigives i luften. PCB er et flygtigt stof og kan sprede sig hurtigt i lukkede rum og forurene indeklimaet.
Måling af PCB i luft er afgørende for at vurdere risikoen for sundhedsskader, især i områder, hvor der er mistanke om PCB-forurening. Derfor kan en måling af PCB i luften blandt andet bruges til at klarlægge, om beboere i ældre bygninger udsættes for PCB i deres indeklima.
PCB kan optages ved indånding og gennem huden, og udgør derfor en potentiel sundhedsrisiko for personer, der opholder sig i forurenede områder.
Sundhedsstyrelsen arbejder med to aktionsværdier for PCB i indeluften: koncentrationer mellem 300–3.000 ng PCB/m³ samt koncentrationer over 3.000 ng PCB/m³.
Aktionsværdierne er baseret på totalkoncentrationen af PCB i indeluften, som beregnes som 5 gange koncentrationen af de 7 indikator-PCB’er.
Vi tilbyder en akkrediteret analyse af PCB i indeluften. Som standard udføres analysen som en PCB7 analyse, hvor man analyserer for de 7 indikator-PCB'er (PCB28, PCB52, PCB101, PCB118, PCB138, PCB153, PCB180).
Den samlede koncentration af PCB betegnes PCB-total, og beregnes som 5 gange koncentrationen af PCB7.
Analysen rapporteres i ng PCB/m³ og er derfor nem at sammenholde med Sundhedsstyrelsens aktionsværdier for PCB i luft, så næste skridt er let at planlægge.
Desuden tilbyder vi analyser af PCB i materialer, så du får et komplet billede af PCB-eksponeringen i din bygning.
Vores analyse og målemedier er i henhold til gængs vejledning for PCB i indeklima. Prøvetagning af PCB i luft sker ved aktiv opsamling.
Vi bruger OV-samplere til opsamling af PCB - et målemedie med kombineret XAD-II materiale og glasfiberfilter – som sikrer, at både PCB’er på gas- og partikelform opsamles og rapporteres.
Prøvetagningen gennemføres typisk over 4 timer med et flow på 1.9L/min i overensstemmelse med Vejledning for måling af PCB i indeklimaet” 1. udgave, november 2010.
Vores analyse af PCB i indeluften egner sig også, hvis du står med en bygningsrenovering af boliger, uddannelses-, kontor- og hotelbygninger, der skal svanemærkes. Ved Svanemærket Bygningsrenovering skal der, hvis der er konstateret PCB i bygningsmaterialer, måles for PCB i indeluften efter sanering.
For at opnå Svanemærkningen, skal PCB-indholdet være under 300 ng PCB/m3 i indeluften efter sanering. Bygninger, hvor PCB tidligere er blevet saneret (ikke i forbindelse med Svanemærkning), skal også måles for at verificere, at kravet er opfyldt.
Vores analyse af PCB i luften er velegnede til at dokumentere opfyldelse af kravet, og resultatet rapporteres som målt PCB-indhold i indeluften udtrykt som ng PCB/m3 luft.
Luftmålingen viser eksponeringen i indeklimaet, mens materialeanalyser hjælper med at identificere kilden. Sammen giver resultaterne det komplette billede af PCB i bygningen.
Kontakt os hvis du har spørgsmål til resultater, faktura samt til det analysetekniske
Marianne Vestergaard
Kunderådgiver
98 21 32 00
sh-kundecenter.aabybro@
etn.eurofins.com
Helle Lundtoft Jensen
Kunderådgiver
98 21 32 00
sh-kundecenter.aabybro@
etn.eurofins.com
Niklas Vichairat
Kunderådgiver
98 21 32 00
sh-kundecenter.aabybro@
etn.eurofins.com
Alisa Østergaard Bertelsen
Kunderådgiver
98 21 32 00
sh-kundecenter.aabybro@
etn.eurofins.com
Winnie Frisgaard
Kunderådgiver
98 21 32 00
sh-kundecenter.aabybro@
etn.eurofins.com
Kontakt os, hvis du har spørgsmål til priser samt til det analysetekniske
Pernille Winther
Kunde- og salgssupporter
98 21 32 00
SH-salg.IAHSE@
etn.eurofins.com
Christina Bonde Christensen
Kunderådgiver
98 21 32 00
SH-salg.IAHSE@
etn.eurofins.com
Katrine Houmann Jensen
Kunderådgiver
98 21 32 00
SH-salg.IAHSE@
etn.eurofins.com
Karoline Rusbjerg-Sørensen
Business Development Manager
98 21 32 00
SH-salg.IAHSE@
etn.eurofins.com