Definition og egenskaber

Smørsyre er en flygtig fedtsyre, ligesom eddikesyre og propionsyre, med en meget gennemtrængende lugt, der sammenlignes med svedige fødder eller en kraftig ostelignende lugt, samt en ubehagelig smag. Smørsyre dannes af smørsyrebakterier i dårligt konserveret græs- og majsensilage. Smørsyrelugten er derfor karakteristisk for dårlig, våd græsensilage. Dannelsen af smørsyre kan i høj grad forebygges ved for eksempel at pakke ensilagen godt, snitte græsset, fortørre det, dække det hurtigt til og bruge ensileringsmidler.

Smørsyre og konserveringsindekset

Smørsyre er en vigtig komponent i Konserveringsindekset, der er udviklet af Eurofins Agro. Standarden for indhold af smørsyre er < 3 g/kg tørstof. Jo mere indholdet i en græsensilage overskrider standarden, desto lavere er Konserveringsindekset.

Smørsyrebakterier og sporer

Smørsyrebakterier er anaerobe bakterier, dvs. de vokser uden ilt, af arten Clostridium (tyro)butyricum, og de findes naturligt i store mængder i vand, jord og gylle. Smørsyrebakterier er sporendannende bakterier. Sporer er bakterier, der befinder sig i en såkaldt hviletilstand, og som er meget modstandsdygtige over for tørke, varme og andre ekstreme forhold. På den måde kan de overleve i årevis og igen spire til skadelige bakterier under gunstige forhold.

Via strøelse, gødning og især dårlig ensilage kan smørsyrebakterier og sporer komme ind i mælken. I modsætning til smørsyrebakterier overlever sporerne mælkens pasteuriseringsproces og kan give problemer i osteproduktionen, såsom en harsk smag. Når niveauerne er for høje, udsender mælkeproducenter advarsler og giver fradrag i mælkeprisen.

Smørsyre og smørsyrebakterier i vommen

I vommen dannes flygtige fedtsyrer (eddikesyre, propionsyre og smørsyre) af vommikrober. Smørsyre dannes især under nedbrydningen af sukkerarter og ustabil stivelse.

Smørsyre og i mindre grad propionsyre stimulerer væksten af vompapiller. Disse vompapiller øger absorptionsfladen og er afgørende for optagelsen af de dannede flygtige fedtsyrer gennem vomvæggen. I en ration med meget høj strukturel værdi (for eksempel i tørre perioder) kan vompapillerne degenerere, hvilket kan bringe vommens stabilitet i fare og forårsage forsuring af vommen.

Relaterede produkter